GÅRDENS HISTORIE

Sildehøjgård (opr. Silhöj Gaard) var den første udflyttergård i Jyllinge. Gården lå oprindeligt i den nordlige del af Jyllinge på hjørnet af Langløbet og Nordmarksvej. Beboelsesbygningerne ligger ganske tæt på Roskilde Fjord, men 5-6 m over daglig vande, så de langt fra berørt af stormen i december 2013, hvor vandstanden i fjorden steg med over 2 m.



Gården er opkaldt efter den nærliggende 18 m høje Sildehøj, som er en gravhøj fra ældre bronzealder. Højen ligger 300 m vest for gården. På matrikelkortet fra 1805 står der 'Silde Höye' og vist som to høje ved siden af hinanden.

I henhold til Fund og Fortidsminder blev der ved museal udgravning i 1949 fundet:
 • Stenkiste, Bronzealder (dateret 1300 - 1101 f.Kr.),
 • Rundhøj, Bronzealder (dateret 1700 - 1101 f.Kr.),
 • Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1300-1101 BC).

Jorden rundt om højene hed 'Smaae Sildes Agre' og 'Lang Sildes Agre'. På (høj) målebordsbladet fra 1842-99 står der Silhöj, medens (lav) målebordsbladet fra 1896 benyttede navnet Sildehöj. Med retskrivningsreformen i 1948 ændredes stavemåden til Sildehøj.


Bøjlenål fundet i grav i Sildehøj (kilde: Nationalmuseet)

Lige ud for gården strækker Sildehøjrevet sig ud til midt i fjorden og derfra langt nordpå med Silderenden beliggende på vestsiden af revet. Silderenden ligger 300 m øst for Eskilsø og var i vikingetiden og frem til midten af 1300-tallet den primære sejlrute til Roskilde/Lejre. Men den lave vandstand i sejlrenderne på begge sider af Eskilsø umuliggjorde sejlads til Roskilde med havgående handelsskibe, indtil der blev uddybet vest for Eskilsø i 1833-36.

Vandstanden i Roskilde Fjord er stærkt påvirkelig af vind. Med nordvestlig stuves vandet ind i fjorden, så strandenge og det yderste af græsplænen til tider oversvømmes. Ved sydøstlig vind presses vandet ud af fjorden og kan forårsage, at Sildehøjrevet og den lave fjordbund tørlægges langt væk fra strandkanten. På årsbasis er der vel udsving på 1.5 m!

Fjorden, Eskilsø og Jyllinge holme har været fredet vildtreservat siden 1995 og har et rigt yngle-, raste- og fourageringsområde for måger, terner, grågæs, svaner og 30 andre arter af vandfugle. Det er en del af nationalparken ‘Skjoldungernes Land’.


Luftfoto fra sidst i 1940'erne

John Pedersen var den første bonde på gården, og han måtte hente drikkevand oppe ved fællesbrønden på Klinten. Det blev han hurtigt træt af, så med en spade gik han i gang med at grave en 5 m dyb brønd. Brønden findes stadig på gårdspladsen. Den var aktiv indtil 1972, hvor drikkevandsledningerne var kommet så tæt på gårdene syd for Jyllinge, at de fik mulighed for at få leveret drikkevand fra Jyllinge Vandværk.

Den oprindelige matrikel 19a var på 63 tønder land. Omkring år 1900 blev 19 td. beliggende i den østligste ende udskildt som matr. 19e. Resten blev i 1916 solgt til Paul Vest. Denne boede aldrig selv i stuehuset. I 1945 deltes matriklen i to, så 19a derefter bestod af hovedbygningerne med omlæggende 2 td. have/eng og en æbleplantage på 16 td. helt adskildt af en mellemliggende matr. 19m på 26 td., hvor der blev drevet landbrug. De to matrikler blev dog drevet, som om det kun var en ejendom med eet fælles stuehus.

Stråtaget forsvandt i forbindelse med en ombygning af gården i 1958, hvor der blev bygget en sydlig grisestald til.

Der var svinedrift med 200 grise frem til 1964, hvor gården og dens jorder blev overdraget til en datter. Mange Jyllinge-beboere købte siden deres æg på gården. Jorderne omkring gården blev forpagtet ud og drevet helt ned til strandengene ved fjorden. To små vandhuller ud mod fjorden blev fyldt op engang i 1980erne.

Fra 1990 til i dag

Grundet misrøgt blev gården solgt på tvangsaktion i sommeren 1990. Den nye ejer overførte æbleplantagen til matr. 19m i forbindelse med salget til os i 1992 af den firlængede gård og den omgivende have, så i dag er grunden "kun" er på 2.1 tønder land (knap 12.000 m2).

Da vi overtog ejendommen, var det nærmest en ruin. Gårdspladsen var fuldstændig tilgroet med bjørnekløer. Nedenstående foto er taget i marts 1993.


Klik på billedet og se gårdspladsen i 2006

Som det ses, var bygningerne i meget dårlig stand. Alle ruder var knuste, vinduer og døre ødelagte. Ejendommen havde ikke været vedligeholdt i 20 år. Den nederste del af alle stolper samt syltstykker var hårdt medtaget af tidens tand, ligesom der kun var meget få af de oprindelige lerklinede tavler intakte. Kun tagkonstruktionen fejlede ikke noget - eternittaget er stadig i rimelig god stand i 2016.



Vi startede i påsken 1994 med en totalrenovering af stuehuset og flyttede med hiv og sving ind få dage før juleaften!


Klik på billedet og se stuehuset marts 1993

Året efter blev den vestlige længe renoveret. Der har vi nu en dejlig lang stue med en fantastisk udsigt over fjorden.

Roskilde Domkirke anes svagt i horisonten mod syd.

Gårdspladsen måtte renses op for læssevis af jord. Det var besværet værd, for frem kom den oprindelige belægning af toppede brosten (pigsten) lagt i et flot mønster. Det ser kønt ud, men er ikke det mest velegnede til højhælede sko!

Vi måtte dog reparere en hel del af felterne. Det tager sin tid at lægge pigsten - en dags tid for et par m2! I porten lagde vi alle syltstene om, det tog en uge! Godt at arbejdskraften var billig.


Den sidste 1/3-del af gårdspladsen - der, hvor møddingen formodentlig lå - er plantet til med en masse forårsløg, lavendler, stauder, roser og et ahorntræ.

Billedet til venstre er fra juni 1999.

Siden da er der plantet buksbom rundt om bedene, og muren i baggrunden er fuldstændig dækket af klematis og New Dawn roser. Ligeledes et par kugleakasier.

Klik på billedet til venstre for at se det i 2007.

Og her er gårdpladsen september 2006 set mod indkørslen - ikke til at kende!

Bygningerne

Stuehus og længer er lange og smalle - typisk for sjællandske gårde. Da bygningerne kun er 5.6 m bredde og de udvendige vægge er 45-50 cm polstet med isolering, er der ganske smalt indvendigt. Samlet areal på 628 m2.

Stuehuset vender mod nord, hvilket var normalt for de gamle gårde her på egnen fra den tid. Det er 32 m langt og opdelt i 19 fag med gennemstukne bjælker (d.v.s. bjælken går gennem midten af stolpen). Dette betyder, at stuehuset er yngre end slutningen af 1700-tallet, da bygninger af ældre dato havde glammede bjælker, hvor bjælken var fastgjort på siden af stolpen. Bjælker og løsholter er lavet af 6"x6" egetømmer. Stolperne var oprindeligt 240 cm lange og står direkte på kampesten. Afstanden mellem bindt er 140 til 150 cm, enkelte lidt mere.

Fundamentet består af små og store kampesten, såkaldte syltsten, afsluttet med 5x5" syltstykker mellem stolperne. Det snyder nu lidt, for kampestenene støbt sammen med et solidt cementfundament, der går ned i frostfri dybde.

Længerne har samme længde som stuehuset, men afviger fra stuehuset i deres trækonstruktion. Stolperne er grovere 6-7" egetømmer. Bjælkerne er glammede, dvs. man kan se enden af hele bjælken udvendig, da de er sat fast til stolperne fra siden. Afstanden mellem bindt er 25 til 30 cm større end stuehuset. Løsholterne er erstattes af sidebånd lavet af fyrretræ - enkelte spændende over tre fag - og der var ikke syltstykke mellem murværk og fundament. Kronen lagde i høj grad beslag på det sjællandske egetømmer i de dage. De steder, hvor vi har renoveret sidebånd har vi benyttet egetræ eller, hvor der er overdækket, lærketræ.

Tavlerne er hvidkalkede, medens alt træværk har fået en omgang godt gammeldags trætjære. Ikke helt i den oprindelige stil, da sjællandske bondegårde var hvidkalkede overalt, også på bindingsværk.

En tidligere beboer

Grønlandfareren Knud Rasmussen på gården i 1925 for at skrive sine erindringer. På det tidspunkt "stod gården tom, jorden var forpagtet ud. Den lå fjernt fra alfarvej, men smukt, helt nede ved fjorden omgivet af strandenge". Han boede her sammen med tre grønlandske kvinder. Det ser dog ikke ud til at have været nok, idet der ofte var besøg af konen fra en nabogård. Megen tid blev tilbragt på et loftkammer, der kun havde adgang via en hønsestige. " (kilde: Rigmor Thor - Jeg har levet og elsket).

Hun var nu ikke den eneste. Københavnske piger, der tilhørte vennekredsen om Knud Rasmussen og hans familie, valfartede nemlig til Jyllinge og kredsede som groupier om den lille, lækre mand.Gyldendal digteren og kritikeren Tom Kristensen, som boede der samtidig, var på hårdt arbejde:

"Jeg kunne ikke holde pigerne borte, de dalede som manna i ørknen for Knuds maskuline charme. Når jeg holdt vagt ved den ene dør, smuttede de ind ad den anden. Knud havde svært ved at sige nej."