GÅRDENS HISTORIE
Gården er en såkaldt udflyttergård. Den lå oprindelig i den nordlige ende af Jyllinge, inden den i 1818 blev flyttet til sin nuværende plads her syd for byen. Gården er opkaldt efter den nærliggende Silhøj, en bakketop på 17 m. Bakken var oprindelig en del af de tilliggende jorder, men blev solgt fra da vi overtog ejendommen, så nu er der "kun" 2 tønder land tilbage (knap 12.000 m2).
Vi overtog ejendommen i slutningen af 1992, som da var en total ruin. Gårdspladsen var fuldstændig tilgroet med bjørnekløer. Nedenstående foto er taget i marts1993.
klik på ovenstående for at se det i 2006
Som det ses, var bygningerne i meget dårlig stand, alle ruder var knuste, vinduer og døre ødelagte. Ejendommen havde ikke været vedligeholdt i 20 år. Den nederste del af alle stolper samt syltstykker var hårdt medtaget af tidens tand, ligesom der kun var få af de oprindelige lerklinede tavler intakte. Kun tagkonstruktionen fejlede ikke noget - eternittaget holder stadig her i 2007.
Vi startede påsken 1994 med en totalrenovering af stuehuset og flyttede ind med hiv og sving få dage før juleaften!
Året efter renoverede vi den vestlige længe. Der har vi nu en dejlig lang stue med en flot udsigt over fjorden med Roskilde Domkirke tronende tronende ind over fjorden mod syd.
 Gårdspladsen blev renset op for læssevis
af jord og afslørede, at det meste bestod af en oprindelig belægning af toppede brosten
(pigsten) lagt i et flot mønster. Det
ser kønt ud, men er ikke det mest velegnede at gå på med højhælede
sko, da det er temmelig ujævnt.Vi måtte reparere en hel del af felterne. Det tager sin tid at lægge pigsten - en dags tid for et par m2! I porten lagde vi alle syltstene om, det tog en uge! Godt at arbejdskraften var billig. |
 Den sidste 1/3-del af gårdspladsen - der,
hvor møddingen formodentlig lå - er plantet til med en
masse forårsløg, buksbom, lavendler, stauder, roser og et enkelt lille
ahorntræ.Billedet til venstre er fra juni 1999. Siden da er der plantet buksbom rundt om bedene, og muren i baggrunden er fuldstændig dækket af klematis og New Dawn roser. Ligeledes et par kugleakasier. Klik på billedet til venstre for at se det i 2007. |
|
Og
her er gårdpladsen september 2006 set mod indkørslen - ikke til at kende!
|
Bygningerne
Stuehus og længer er lange og smalle - typisk for sjællandske gårde. Da bygningerne kun er 5.6 m bredde, og de udvendige vægge er 45-50 cm tykke - polstet med isolering - er der ganske smalt indvendigt.
Stuehuset vender mod nord, hvilket var normalt for ældre gårde her på egnen fra den tid. Det er 32 m langt og opdelt i 19 fag med gennemstukne bjælker (d.v.s. bjælken går gennem midten af stolpen). Dette viser, at ejendommens er fra slutningen af 1700-tallet, da bygninger af ældre dato havde glammede bjælker, hvor bjælken var fastgjort på siden af stolpen. Bjælker og løsholter er lavet af 6"x6" egetømmer. Stolperne var oprindeligt 240 cm lange og står direkte på kampesten. Afstanden mellem bindt er 140 til 150 cm, enkelte lidt mere. Fundamentet består at små og store kampesten, såkaldte syltsten, afsluttet med 5x5" syltstykker mellem stolperne. Det snyder nu lidt, for kampestenene støbt sammen med et solidt cementfundament, der går ned i frostfri dybde.
Længerne har samme længde som stuehuset, men afviger fra stuehuset i deres trækonstruktion. Stolperne er af grovere 6-7" egetømmer. Bjælkerne er glammede, dvs. man kan se enden af hele bjælken udvendig, da de er sat fast til stolperne fra siden. Afstanden mellem bindt er 25 til 30 cm større end stuehuset. Løsholterne er erstattes af sidebånd lavet af fyrretræ - enkelte spændende over tre fag - og der var ikke syltstykke mellem murværk og fundament. Kronen lagde i høj grad beslag på det sjællandske egetømmer i de dage.
Tavlerne er hvidkalkede, medens alt træværk nu har fået en omgang godt gammeldags trætjære. Ikke helt i den oprindelige stil, idet sjællandske bondegårde var hvidkalkede overalt, også på træværk.
Det sidste stråtag på gården forsvandt med efterårsstormen i 1967.
Nogle tidligere beboere
Som et kuriøst indslag, boede grønlandfareren Knud Rasmussen på gården i 1925 for at skrive sine erindringer. På det tidspunkt "stod gården tom, jorden var forpagtet ud. Den lå fjernt fra alfarvej, men smukt, helt nede ved fjorden omgivet af strandenge." Han boede her sammen med tre grønlændere. Det ser dog ikke ud til at have været nok, idet der ofte var besøg af nabokonen. Megen tid blev tilbragt på et loftkammer, der kun havde adgang via en hønsestige. (kilde: Rigmor Thor - Jeg har levet og elsket).
Jorden omkring ejendommen har været bortforpagtet siden begyndelsen af 1900-tallet. De tre af længerne var beboet af 200 svin, der trivedes i en række vandhuller ud mod fjorden. Vandhullerne blev fyldt op først i 90'erne, få år før vi overtog ejendommen.
